Følg denne vejledning for at gøre din computer skoleklar!

For at gøre din computer skoleklar skal der installeres en del forskelligt software. Din skole har blandt andet sørget for at du har adgang til Microsofts Office 365. Nedenfor er en tjekliste til forskellige vejledninger, der viser hvordan man gør. Hvis din computer ser anderledes ud end den i vejledningerne (måske du har en Mac?), så prøv dig frem, eller spørg en af skolens IT-vejledere om hjælp. Vær opmærksom på, at der kan være forskel på, hvordan IT fungerer fra skole til skole, så det er vigtigt at følge skolens specifikke anvisninger.

Følg denne tjekliste:

  1. Sørg for at computeren er opsat med en bruger hjemmefra.
  2. Installér Microsoft Office via portal.office.com (brug din skolemail).
  3. Opsæt OneDrive med mapper til alle dine fag
  4. Installér “Teams til skoler”.
  5. Aktivér antivirus (Microsoft Defender anbefales til elever)
  6. Opsæt AppWriter (ordblinde)
  7. Aktivér “Find min enhed” under indstillinger, så den kan spores ved tab eller tyveri.

Særligt til forældre:

Vær opmærksom på, at forældrestyring (fx Microsoft Family) eller begrænsede brugerkonti i Windows kan forhindre installation og korrekt brug af nødvendige skoleprogrammer såsom Office 365. Vi anbefaler, at forældre sikrer, at eleven har de nødvendige rettigheder til at opdatere og anvende skolens software, så de ikke hindres i det daglige arbejde.

Når du er færdig med at opsætte, bør du sætte dig ind i skolens anbefalinger til IT-sikkerhed (især for ansatte), vores IT-politik (ansvar og udlån) og privatlivspolitik i forhold til skolens forventninger, databeskyttelse og dine rettigheder som elev eller personale.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte skolens IT-vejledere.