OneDrive er et sikkert sted på nettet, hvor dit barns skolefiler bliver gemt automatisk.

Skolen bruger OneDrive for at sikre, at:

  • dit barns arbejde ikke bliver væk
  • filer nemt kan deles med læreren
  • dokumenter kan åbnes både i skolen og derhjemme

OBS: Skoler og erhverv bruger den BLÅ OneDrive, mens den GRÅ er til privat.

OBS: Gå ikke videre før du har lavet en mappe til hvert af dine fag i OneDrive.

youtube placeholder image

Synkroniser din mappestruktur fra OneDrive-skyen ned på din computer.
Så kan du tilgå dine filer uden at være på nettet!

youtube placeholder image

Hent OneDrive til iPad og telefon, så du nemt kan dele (især store) filer i undervisningen:

Brug guiden herunder til hvordan du gemmer og deler på iPad / telefon:

1. Opret mappe i OneDrive

  1. Åbn OneDrive-appen eller gå til onedrive.com og log ind med din skolekonto. 
  2. Tryk på ‘+‘ og vælg ‘Mappe’ og giv mappen et navn. 
  3. Mappen oprettes nu på dit OneDrive og er tilgængelig fra alle enheder. 

2. Gem en fil, billede eller en video fra telefon/tablet

  1. Åbn OneDrive-appen på din telefon.
  2. Tryk på ‘+’ og vælg ‘Upload’.
  3. Vælg filer eller ‘Billeder’ eller ‘Videoer’ fra din kamerarulle.
  4. Vælg den fil eller mappe, du vil gemme, og klik ‘Åbn’.
  5. Bekræft upload – filen gemmes i din OneDrive-mappe.

3. Del en fil

  1. Find filen i OneDrive, tryk på de tre prikker ‘ ‘ på filen og vælg ‘Del’.
  2. Indtast elevernes navn/e-mail, lille meddelelse og adgang.
  3. Vælg adgangstype: ‘Kun visning’ eller ‘Kan redigere’.
  4. Klik ‘Send’ eller ‘Kopiér link’ via Teams eller mail.

Se hvordan du gemmer et dokument direkte i OneDrive. Metoden er den samme i andre Office-programmer (Excel, Powerpoint, Teams). Det er vigtigt at vide hvor man gemmer sine ting, særligt når der er tale om en aflevering!

youtube placeholder image

For at beskytte elevernes arbejde og personlige oplysninger anbefaler vi følgende:

  • Brug altid skolens Microsoft‑konto – ikke private konti.
  • Undgå at dele billeder eller filer offentligt – brug kun sikre delingslinks.
  • Slet filer, når de ikke længere er nødvendige.
  • Indhent samtykke, hvis billeder eller videoer viser elever.

(Det hjælper os alle med at passe godt på elevernes data og arbejde digitalt på en ansvarlig måde.)