Generelt

Du opnår digital dannelse ved at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den vituelle verden. Det gør du ved at forholde dig positiv, men også kritisk til andre brugere og de teknologier, du møder. Du overvejer nøje egne og andres intentioner, handlinger og udtryksformer – også når interaktionen sker gennem algoritmer og kunstig intelligens, som kan påvirke, hvad du ser, tænker og gør. Og nøje overveje egne og andres intentioner, handlinger og udtryksformer i den virtuelle virkelighed.

Digitale færdigheder

Du udviser simple digitale færdigheder på computer og mobil ved f.eks. at chatte, blogge, købe og sælge, oprette profil, lave festinvitationer, interessegrupper samt deltage i gaming og ligende. Du har avancerede færdigheder, når du kan programmere f.eks. applikationer, hjemmesider, databaser, billed- og videomanipulationer samt fornuftigt brug af AI-værktøj.

Digitale kompetencer

Selv computerhajer kan savne digital kompetence, hvis evnerne bliver brugt på internettet til ulovlige eller uetiske formål, der kan såre eller gøre livet besværligt for uvidende og uskyldige mennesker. Du har opnået digital kompetence, når du forstår både at bruge dine digitale færdigheder, så du indgår i værdiskabende sammenhænge med andre og samtidig udviser digital dannelse i din ageren på internettet. Digital dannelse er en del af at være digital kompetent. Sat på en ligning kan det udtrykkes således:

Digital dannelse + digital færdigheder = digital kompetence

På Vejle Friskole er digital dannelse også:

  • At kunne navigere som individ i samfundet – både offline, online og i mødet med AI‑systemer, der påvirker information og beslutninger.
  • At kunne begrænse brug/afhængighed – også at kunne vælge AI fra, når fordybelse og nærvær er vigtigst.
  • Husk stadig kildekritik – hvem er afsenderen? Gælder også for AI‑genereret indhold, hvor “afsenderen” er en algoritme, ikke et menneske.
  • Forståelsen for at ”Nettet” er rigtige mennesker – og at AI kan forstærke både det gode og det skadelige i kommunikationen.
  • Designe, konstruere, lave layout, at bruge IT kreativt – og kunne co‑skabe med AI, så det endelige produkt stadig er dit eget.
  • Forståelse for hvad man kan skrive/filme – hvad kan deles – inkl. ansvar ved deling af AI‑genereret materiale.
  • Kritisk sans: for selvet, fællesskabet, og i forhold til teknologi – herunder AI, der kan påvirke opmærksomhed, trivsel og demokrati.
  • Læring/udvikling – at bruge AI til feedback og idéer uden at snyde, og at kunne forklare hvordan AI har hjulpet dig.
  • Procesorientering: at turde være i det, vi lærer også af fejl – både menneskelige og maskinelle (AI kan også tage fejl).
  • Forståelse for, at man er DATA, der bliver solgt – og at AI‑tjenester kan indsamle og bruge data; kendskab til rettigheder og samtykke.
  • Forståelse for, at vi alle bliver overvåget – og hvordan AI‑algoritmer profilerer brugere.
  • Undervisning i netetik, f.eks. børns vilkår – udvidet med AI‑etik (fairness, gennemsigtighed, ansvarlighed).
  • At kunne navigere værdibaseret – også når AI foreslår løsninger, der ikke matcher skolens værdier.
  • Alm. dannelse, respekt omsorg.
  • At kunne holde fokus på én ting ad gangen.
  • Åbenhed om AI‑brug – at kunne angive og forklare, hvornår og hvordan AI er brugt i en opgave.
  • Forståelse af bias – at AI kan afspejle skævheder i data; at kunne opdage og modvirke dette i praksis.