Skolestart | Undervisning | Lejrskole | Feriekalender | Skolepenge | Personale
Vejle Friskole er en ét-sporet skole med plads til 209 elever
Fra børnehaveklassen til 6. klasse har vi maksimalt 20 elever* i hver klasse, og fra 7. til 9. klasse er den maksimale klassestørrelse 23 elever*. De mindre klasser giver gode muligheder for at se den enkelte elev og samtidig arbejde aktivt med fællesskabet i klassen. Vi tilstræber, at der i alle klasser er nogenlunde lige mange drenge og piger.
Klasser og hovedgrupper
For at skabe både nærhed og fleksibilitet er klasserne organiseret i tre hovedgrupper:
- Yngste: Børnehaveklasse – 2. klasse
- Mellemste A: 3. – 4. klasse
- Mellemste B: 5. – 6. klasse
- Ældste: 7. – 9. klasse
*Det kan forekomme, at denne klassekvotient fraviges, hvis det giver bedst mening for en årgang eller en klasse.
Hvorfor hovedgrupper?
Formålet med hovedgruppestrukturen er at give mulighed for samarbejde på tværs af klasser inden for samme aldersgruppe. Inden for de enkelte hovedgrupper kan lærerne planlægge:
- fælles timer i fx idræt, bibliotek eller fordybelse
- fælles temadage og projekter
- ud-af-huset-ture med flere klasser samlet
På den måde kan vi arbejde både i mindre klasser og i et større fællesskab, hvor eleverne også knytter sig til andre end deres egen klasse.
Lærerteam og samarbejde
Hver hovedgruppe har et fast lærerteam, som samarbejder om:
- den daglige undervisning
- de faglige mål
- det sociale fællesskab i klasserne
- trivsel og relationer i elevgruppen
Lærerne i hovedgruppen har et fælles ansvar for eleverne og planlægger i fællesskab, hvordan årets undervisning, aktiviteter og ture skal tilrettelægges. Det giver en rød tråd i elevens skoleliv, samtidig med at der er plads til forskellighed i de enkelte klasser.

