“På personalesiden er vi så heldige at have dedikerede medarbejdere, som både vil udvikle nyt og værne om friskolens værdier og traditioner. Mange har været her i mere end ti år og det giver en god fast grund at stå på for de nye, som også kommer til.”

Uddrag fra skolelederens beretning


Skolelederens beretning maj 2021


Så fik vi slået det elendige år 2020 godt og grundigt ned!

Der er ikke meget godt at sige om det, men alligevel er det et år, som viser, at meget af det vi ind til da sukkede over i hverdagen, er helt uden betydning og at vi, når det kræves, har et velfærdssamfund, som også tåler modgang.

Vores alles friskole er også en slags velfærdssamfund, hvor fællesskab og det at løfte sammen er en fasttømret del, af den måde vi tænker og handler på. Det, som skete med vores hverdag, vores muligheder og alt det vi står for, havde vi ikke kunne forestille os på nogen måde. Men hvad skete der så?

Der skete først og fremmest det, at børnene viste, hvorfor børn i andre lande er i stand til at overleve flugt, sult og utryghed.
De fandt en vej til både at gøre alt det, som pludselig var den nye hverdag, men de fandt også hurtigt ud af at være børn i det. Børn, som leger, læser og pjatter, når man må. For værst af alt var de perioder, hvor skolen var lukket! Havde nogen spurgt i 2019, hvad der kunne lukke en hel skole i Danmark i flere måneder, ville jeg ikke have haft et svar. Skimmel eller vandskade måske..

Som skoleleder har året været en svær øvelse i afvejningens kunst, hvad kan vi gøre, hvor skal vi slå bremsen i? Hvad lukker vi ned, hvornår lukker vi op? Hvor alvorlig er den hoste og hvordan kan hjemmeundervisning foregå uden at familierne synker til bunds i opgaver?

Det var ikke gået uden et personale, som på alle måder har stået skulder ved skulder, bakket op og fundet på. Løbet ind i muren for straks efter at komme op med en ny ide.
Så både for børn og voksne er 2020 beviset på at fællesskabet er den stærkeste enhed af alle.

Lige nu er vi igen begyndt at smile mere, der er mere latter på gange og i personalerummet, vi håber og tror, at vi er på vej ud af krisen for denne gang.

Mens alt dette har stået på, har vi sat gang i en stor ombygning af legepladsen, det bliver så flot og med masser af muligheder for fysisk aktivitet. Det har været en kæmpe hæmsko i frikvarterne, at alle børn er delt i klasser, legepladsen lukket og klimaparken under ombygning, men vi havde selvfølgelig ikke andet at slås med.

Ombygning af legepladsen m.m. har et budget på 2,4 millioner, men det er kun en tredjedel af udgiften, vi kan se. En stor del af pengene er brugt på kloaker som skal regnvands separeres og ventilation i flere af skolens lokaler.
Vi ser nu frem til næste skoleår og de mange muligheder, det giver, forhåbentligvis.

I år skal vi sige farvel til skolebestyrelsens formand Camilla. Efter 12 år på friskolen, er det tid til at lægge sin energi et andet sted. Jeg kan huske Camilla, at du har fortalt, at der kun har været et år, hvor jeres familie har gjort rent på skolen. Det må betyde, at I 11 gange har sagt ja til en anden arbejdsopgave i aktivitetsudvalget eller i bestyrelsen.
Så der er bestemt grund til at sige tak for indsatsen og tak for mange givende snakke om, hvad fællesskab er, og hvor det skal hen. Du er aldrig i tvivl om, at sammen kan vi det hele og du har været en god varetager af det ideal, hvilket ikke altid er helt let.
Jeg har personligt været glad for samarbejdet og fået lige den opbakning, som sådan en som mig har brug for. Camilla, jeg håber, du tager din entusiasme og kærlighed for fællesskaberne med videre, der er mange steder, som kan få gavn af det.

Tusind tak for indsatsen.