Generalforsamling

Skolelederens beretning maj 2022

Efter hele to beretninger om isolation, smitte og akavede opdelinger af børn, så er beretningen i år en befrielsesberetning. Historien om et skoleår med næsten alt det, vi ønskede os, bortset fra samling.

Sådan et år med genetablering af skolepraksis er et interessant studie i, hvad vi har savnet, hvad vi har lært, og hvordan vi kommer styrket tilbage.

Det, vi har savnet, kan gå under samlebetegnelsen ”fællesskaber”. For børn som for voksne er det som når køerne kommer på græs. Det er vildt og tovligt igen at kunne være sammen, lige som vi har lyst til. Det er skønt at genopdage samarbejde, gruppearbejde og alle de daglige samtaler om stort og småt. Det er dejligt at se børnene sammen i lille/store ven opstillingen, eller når de mosler i skolegården.

Det, vi har lært er, at det på den ene side er vældig hårdt for børn (og voksne) at få frataget det umiddelbare samvær, men også at børn har en fantastisk evne til at flekse ind i en anden verden. Det siger først og fremmest noget om, at vi skal værne om børnenes liv, for de finder sig i meget, i alt for meget. Vi har også lært at synge i det fri hver mandag til samling i skolegården, og det er kommet for at blive. Selv i vinterfrakke og med kolde fødder, går jeg styrket ind på min pind for at ordne…

At komme styrket tilbage er blevet båret af lysten og glæden ved igen at gøre det, vi er bedst til. At lave en skole med plads til alle, med trivsel og fokus på, at skole er der, hvor man lærer noget. Om livet og i fagene.

I hele perioden har bestyrelsen haft tillid til, at vi håndterer ud fra de givne rammer, men der har hele tiden været opbakning til den linje, som vi har lagt sammen i SFO, lærer og TAP sammen. Det har betydet meget for den sikkerhed der var bag beslutningerne.

Der skal ikke herske tvivl om at mange har været på ekstra arbejde i dette skoleårs start, men vi har bekræftet hinanden i, at det har hele verden været, og vi var på den måde ikke noget særligt. Jeg har været fuld af glæde midt i det hele, over at opleve, hvad fællesskab kan, når det gælder. Sikke en skole at møde ind til. Alle har gjort hvad de kunne for at få hverdagen til at være tålelig for børnene. I det her hus er mennesker med en stor passion for børn, relationer og pædagogik. Men også mennesker med humor og overbærenhed.

Vi har i dette skoleår fået afsluttet den nye skrænt og den nye legeplads, det har ligget stille, der har manglet materialer og det har regnet. Men færdigt blev det, og det er der kommet rigtig gode nye faciliteter ud af. Vi har fået sat ventilation i gang på Yngste og i 39a, derved er hele skolen ventileret, hvilket betyder meget for det daglige arbejdsklima, men også for forebyggelse af sygdom, og her tænker jeg ikke alene på Corona.

Rent økonomisk kom skolen ud af regnskabsåret med et overskud omkring de 500.000 kr. Selv regnskabsåret har været underligt pga. Corona, så det overskud er ikke kommet for at blive en ny vane, men understøtter byggeriet i året rigtig godt.

I løbet af året har vi evalueret vores læsebånd. Ældste har ikke haft det i flere år og med nye krav til de praktisk musiske fag, blev det nødvendigt at tænke nyt på Mellemste. Derfor er læsebånd nu nedlagt på Mellemste. En af timerne som frigives herfra er lagt i puljen med de praktisk musiske fag og resten er givet til ekstra danskundervisning.

For at skemaet kan gå får Yngste en ekstra dansktime og kun to læsebånd.

Fra næste skoleår holder vi samling kl. 8.10, hvilket vi ser frem til, det er noget vi gerne har villet længe.

Søgningen til skolen er fortsat god, der er stabil tilslutning til førskolen hvert år og løbende optag i klasserne er oftest uproblematisk. Dog ser vi en stigning i søgningen fra elever med særlige vanskeligheder, som har slået sig på skole andre steder. Vi tager ganske givet vores del af det ansvar, men vi kan og skal ikke løfte hele opgaven.

Således langt inde i 2022 er der grund til at tro på fremtiden og nikke til hinanden og sige ”fællesskaber kan noget, også når det er svært”.