Bæredygtige handlinger giver håb
På friskolen tager vi ansvar for, at vores børn har viden om, hvordan vi som mennesker kan tænke og handle bæredygtigt. I dag indgår bæredygtighed i mange af skolens fag, og viden er en hjørnesten i at handle bæredygtigt. Samtidig er det vigtigt, at børn mærker, at deres handlinger har betydning, at de kan være med til at skabe en forandring til det bedre.
Derfor er ”Håb” og ”Handling” blevet nøgleordene i den omstilling til bæredygtig skole, som vi har sat i gang. Bæredygtig skole skal være en måde at leve på, noget som over tid ændrer de måder, vi handler på. De bæredygtige handlinger giver børn håb for at fremtidens verden kan blive et bedre sted.
Vi har særligt fokus på ændringer med bæredygtighed for øje i forhold til:
- skolens traditioner
- de grønne områder i forhold til biodiversitet
- fravær fra skole
- skolens forbrug af materialer og råstoffer
