IT-udstyr og programmer

På Vejle Friskole er brugen af computere og iPad en integreret del af undervisningen i de forskellige fag. Eleverne har fra skolens side alle licens til Office365, og vi arbejder bl.a. i Teams, Word, Excel, PowerPoint og billedbehandling. Desuden afvikler vi forskellige prøver og øver søgning på internettet.

Alle elever i 1. til 4. klasse skal selv have en iPad med hjemmefra hver dag. Skolen sørger for at skubbe gratis skoleapps ud til iPad via et program der hedder Mosyle Manager, samt at de kan gå på trådløst netværk.

Alle elever fra 5. til 9. klasse skal medbringe egen bærbar computer med i skole hver dag. Skolen sørger for netadgang og printerdrivere, så de kan udskrive på skolen. Desuden tilbyder skolen antivirus-licens til alle skolens elever.

Ansvar og forsikring

Det er som udgangspunkt forældre som har ansvaret for indkøb, vedligeholdelse, forsikring og nyanskaffelse af iPad/Computer. Det er desuden elevens ansvar, at udstyret er opladet og eleven har oplader med. Når elever har udstyr med på skolen, er det derudover vigtigt at sige, at skolen IKKE har forsikret udstyret. Derfor anbefaler vi, at I undersøger, hvordan I er dækket af jeres egen forsikring og om nødvendigt tegner en ekstra forsikring. 

IT-sikkerhed

Vejle Friskole kører efter BYOD-princippet (“medbring din eget enhed”), hvor ansatte og elever medbringer personlige enheder på skolen. Dette er der både fordele og ulemper ved i forhold til IT-sikkerhed. Derfor har skolen følgende anbefalede retningslinjer når det kommer til sikkerhedsforanstaltninger:

  • Antivirus: Skolens eller egen antivirus skal være opsat på computer
  • Adgangskoder: Generelle anbefalinger i forhold til adgangskoder skal overholdes
  • Backup: Automatisk backup skal være slået til (fx iCloud eller OneDrive).
  • Forsikring: Enheden skal være tilknyttet egen forsikring
  • Tyveri: “Find min enhed” skal være slået til på iPad/Computer

Køb af iPad

Hvis der købes en ny iPad med 128 GB plads til start i 0.klasse vurderes det, at den kan holde til og med 4. klasse. Mindre plads kan også bruges, hvis den primært bruges til skoleapps og ikke andet.

Køb af computer

Den bedste elev-computer er let, hurtig, og god til at holde strøm (gerne til en hel skoledag på op til 8 timer!).

Vi anbefaler en computer med styresystemet  WINDOWS 11, Intel i5 eller Ryzen 5 processor, mindst 256 Gb SSD harddisk og 8 GB RAM. Det vurderes at holde til og med 9. klasse. Især brugte erhvervscomputere (fx Lenovo ThinkPads) anbefales.

MACBOOKS anbefales IKKE, hvis de er MERE end 4 år gamle. Dette skyldes, at ældre MacBooks kan have problemer med opdateringer og programmer der ikke opdateres mere.

CHROOMEBOOKS anbefales IKKE. Dette skyldes at Chromebooks ikke er kompatibelt med Office 365 programmerne. I bedes helst styre udenom disse for at lette elevens daglige arbejde.

Udlån af iPad/Computer

Skolen kan efter aftale med IT-vejleder kun i meget begrænset omfang tilbyde lån af iPad eller computer til elever og ansatte i kortere eller længere perioder.

Dette kan fx være i forbindelse med glemt udstyr, manglende strøm eller ved reparation. Da det ofte er udstyr af ældre dato, kan man ikke forvente, at dette lever op til samme standard som nyt udstyr. Derfor anbefaler vi altid, at man anskaffer sit eget (ansatte kan få tilskud).

IT-support

Skolens IT-vejledere sørger for hjælp til forældre, elever og ansatte indenfor normal arbejdstid, herunder med forskellige kurser og oplæg i undervisningen. Har man spørgsmål kan man søge hjælp på siden for IT-support eller ved kontakt til IT-vejleder.